Velkommen til en
sejler-hjemmeside med:

Maxi 999 DEN 462

Triton af Egå


















 
Årets gang 2010
Se de andre år her ...

13. oktober
Følg optagningen af Triton i denne lidt utraditionelle video som er optaget med et kamera monteret på båden. Du er med ombord når båden hæves op af vandet og køres med havnens travelift til vinterpladsen hvor den sluttelig sættes i stativet for overvintring.




10. oktober
Årets sidste sejltur. Søndag den 10. oktober brugte vi det fantastisk flotte efterårsvejr til at få den sidste lille sejltur inden båden tages på land den kommende uge. Vinden var meget svag så det blev kun til nogle få sømil udfor Egå, men vi nød solen og det lune vejr.


Mobilplot af årets sidste sejltur (tallene er km angivelse).

september
Skipper tog lige en 8 dages efterårstur singlehanded. Turen gik til Samsø og derefter ned gennem Storebælt og syd om Fyn og hjemover gennem Lillebælt.


Flot sensommervejr ved Storebæltsbroen.



Vis Efterårstur 2010 på et større kort

august
Sommerturen gik i år ned gennem Lillebælt, Årøsund, Alssund og til Flensborg Fjord. Hjemturen samme vej dog med "afstikkere" til Haderslev og Samsø.
Flot sommervejr næsten alle dage, så det blev til hele 7 overnatninger for anker.


Overnatning for anker under Fønsskov i Gamborg Fjord.



Vis Sommerturen 2010 på et større kort


3. juli
Weekendtur til Kongsgårde i flot sommervejr med temperaturer op imod 30 grader.
Videoklip fra udturen hvor vi passerer Molshoved for motor.




23. juni
Midsommer 2010. Ankring udfor Risskov sammen med snesevis af andre både. Der er tradition for at mange både er på vandet denne aften, og så var vi i år særligt begunstiget af godt vejr.



19. maj
Nu kan du se detaljerede kort visende alle Tritons havnebesøg, overnatninger for anker/ankerbøje eller ved klippe. Kortene er delt op i flg. delkort: Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland, samt seperat kort visende overnatninger for anker/ankerbøje i Danmark.
Kortene vises i Google Map og du kan zoome ind for mere detaljeret visning.



19. april
Alt udvendigt forårsarbejde er nu tilendebragt. Bunden malet med Jotun selvpolerende maling, skrogsider poleret, overbygning og cockpit poleret.
Teak i cockpit afrenset og enkelte propper udskiftet, fuger repareret.
Søsætning bestilt til fredag den 23. april.



april
Så kom det gode forårsvejr og Triton kom frem i lyset igen.
Båden nedvasket og bunden slebet let med slibesvamp, så nu er den klar til polering og bundmaling.
Forventet søsætning ultimo april.





Forside
Båden
Skipper
Triton
Tursejladser
Fotoalbum
Videoer
Logbogen
Kapsejlads
Hjemhavn
Sejlklub
Links
AIS Position