Velkommen til en
sejler-hjemmeside med:

Maxi 999 DEN 462

Triton af Egå












skipper@maxi999.dk
 
Årets gang 2018
Se de andre år her ...

august
Projekt oplukkeligt vindue ind til toiletrum er nu gennemført. Lavede hullet i den eksisterende tonede rude med en overfræser med tyndt skærehoved (tak for rådet Bjarke). Fandt ud af at dybden skulle stilles så den lige skar gennem ruden som er 6 mm tyk. I begyndelsen havde jeg sat det dybere, men så brændte butyl-massen bag den eksisterende rude varm og svinede en del. Da hullet i ruden var skåret brugte jeg en el-stiksav til at fjerne det inderste lag glasfiber med (savede fra indersiden af). Det var kun lidt foroven og forneden som skulle saves væk. Det oplukkelige vindue som er et Lewmar standard portlight str. 0 blev sprøjtemalet sort for at give det et neutralt look i forhold til de tonede ruder på båden. Som det ses af fotos så dækker det nye vindue ikke helt det gamle hul fra det eksisterende "vindue", så måske jeg skal ha lavet en ny indvendig vinylbeklædning senere, eller vælger at leve med det og får lavet et nyt gardin som dækker hullet.



Se flere billeder fra projektet...

juli
Sommerturen gik i år til Nordsjælland, Sundet, Køge Bugt, Roskilde Fjord og på hjemturen en afstikker til Sejerø og Langør.
Og hvilken kanonsommer med sol, sol og atter sol samt høje temperaturer stort set alle dage, 25-30 grader for det meste. Aldrig har vi haft så godt vejr på en sommer-sejlads. Men desværre også megen sejlads for motor da der var svage eller ingen vinde adskillige dage.
Havde en enkelt overnatning for anker og flere frokost-ankringer, så det nye ankergrej blev prøvet af og hvilken lettelse i forhold til det hårde arbejde førhen med at hive ankeret op med håndkraft.
Vi var afsted i 21 dage og sejlede ialt 389 sømil. Samlet sejltid 75 timer og deraf knap 30 timer for motor.
I år havde vi stor glæde af at være medlem af frihavnsordningen idet vi havde hele 7 overnatninger i Frihavne.


Klik på billedet for detaljeres ruteplot

juni
Dette års større forårsprojekt kom egentlig ret sent på programmet, så blev først færdig få dage før sommerturens start.
Projektet elektrisk ankerspil og montage af ankerrulle på den eksisterende stævnplatform gav mange hovedbrud og megen research på nettet for at finde de rette løsninger. Det lykkedes at få plads til det nye 10 kg Bruce anker og det nye ankerrulle/vippebeslag i den eksisterende stævnplatform. Og det viste sig endda at ankeret selv kunne løbe ud af beslaget når der slækkes ud på ankerkæden.
Jeg valgte en løsning med 20 meter kæde og 25 m tov, og det løber fint ind og ud af det elektriske ankerspil. Har både en manuel fjernbetjening og en trådløs til spillet, så kan betjene det både fra cockpit og fordæk.
Spillet er et kraftigt Maxwell RC8-8 på 1000W som hiver kæde/tov ind med en hastighed på hele 30 m/min. så det tager ingen tid at få ankeret op.





juni
Kapsejladsen De 2 Øer. Deltog i den lokale kapsejlads rundt om Tunø og Hjelm med start og mål ved Kaløvig havn.
Jeg var i singlehand løbet hvor der var 5 tilmeldte både. Sejladsen foregik i let til svag vind og med meget læns hvilket ikke lige er Maxi'ens livret da jeg ingen spiler har men kun en mindre genakker. Endte således på en 3. plads.


Klik på billedet for detaljeres ruteplot

januar
Blev kontaktet af Maxi-klubbens formand som spurgte om jeg ikke ville lave en artikel til klubbladet "Maxi Nyt" om min sejlads sidste år Danmark Rundt Singlehand. Det ville jeg naturligvis gerne og det kom der så nedenstående artikel ud af - klik på billedet.




Forside
Båden
Skipper
Triton
Tursejladser
Fotoalbum
Videoer
Logbogen
Kapsejlads
Hjemhavn
Sejlklub
Links
AIS Position