december
Triton er gået i vinterhi under presseningen som beskytter fint mod sne og regn.
(Foto taget den 16. december)
oktober
Efteråret er over os så det var blevet tid til at få Maxi'en på land. Man er altid spændt på at se hvor megen begroning der er på bund, køl og propel. Det viste sig heldigvis at være meget lidt - kun slim og lidt ruer hist og her, så der kommer helt sikkert Jotun bundmaling på igen til foråret.
september
Maxi'en og dens besætnig hjemsejlede klubmesterskabet 2009 i Egå Sejlklub i klassen for mindre både & både uden spiler.
Det flotte resultat blev opnået efter 14 aftenkapsejladser hvor de 4 dårligste resultater kunne fratrækkes.
juli
Ferieturen gik i år til Møns Klint som blev rundet i flot sommervejr. Turen gik gennem Storebælt, Smålandshavet, Grønsund og Bøgestrømmen.
juni
Se videoklip fra Maxi'ens start ved aftenkapsejladsen den 2. juni
maj
Så fik Maxi'en sin kapsejladsdebut ved aftensejladserne her i Egå.
Det blev til en 1. plads i løbet for både uden spiler, og en flot 2. plads overalt blandt alle mindre og mellemstore både.
Ved Singlehandkapsejladsen ugen efter blev det atter en 1. plads i eget løb og nr. 2 overalt blandt de 14 startende både.
maj
De første fartprøver af Maxi'en med den nyudviklede 2 bladede Volvo foldepropel viser tilfredsstillende resultater.
april
Ny fuge ved kølen - Forårsklargøringen er i fuld gang, startende med udskiftning af fugen rundt om kølens top.
Se flere billeder fra projektet.
Andre projekter venter - teakfenderliste - stævnplatform - lakering af samtlige dørkplader - montering af søkortplotter, AIS modtager og autoradio med højttalere. Hertil kommer grundig oppolering af skrog, overbygning og cockpit samt generel vedligeholdelse af teaksæder i cockpit. Bunden skal slibes og ha 1-2 lag yachtprimer og ny sort selvpolerende bundmaling.
Grundet ovenstående forventes først søsætning sidst i april måned.
marts 2009
Forårs fornemmelser - Her i marts hvor temperaturerne efterhånden bliver tocifrede kan det ikke vare længe inden vinterpresseningen skal fjernes og det store klargøringsarbejde kan påbegyndes.